Besøg før Børnehavestart
Inden jeres barn starter i børnehaven, sender vi Velkomstbrev til jer på mail.
Forældre inviteres til en opstartssamtale med en pædagog i børnehaven, hvor I har mulighed for at fortælle om jeres barn, børnehaven vil fortælle om praksis i hverdagen og der er mulighed for forventningsafstemning.
Vi anbefaler, at I også kommer på besøg sammen med barnet inden opstart. Jeres barns dagpleje/vuggestue er ligeledes meget velkommen til at besøge børnehaven inden start.
De første dage i Børnehaven
Til opstartssamtalen laver I aftale med pædagogen om jeres barns første dage i børnehaven.
I er velkommen til at være med den første dag eller noget af den første dag. Nogle børn har brug for, at I er med noget tid af dagen i flere dage. For andre børn går opstarten nemmest, hvis I siger farvel efter kortere tid.
Lav aftaler med personalet herom.
Vi anbefaler, at I, hvis det er muligt, giver jeres barn kortere dage i opstartsperioden.